Borgermøde om ”Det gode ældreliv i Langeland Kommune, der hvor du bor”

Vi har brug for dig og din mening!

Hvad skal der til, for at du har lyst til og mulighed for at blive boende i Langeland Kommune, når du bliver ældre? Kom og del ud af dine erfaringer, ønsker, idéer og behov.

Vi inviterer til et spændende oplæg efterfulgt af dialog og gode drøftelser i mindre grupper. Midtvejs byder vi på aftensmad i form af tapas.

Program
16.30: Velkomst og formål med mødet
16.40: Oplæg om det gode ældreliv i Langeland Kommune, der hvor du bor
17:00: Dialog ved bordene blandt deltagerne
18.00: Aftensmad
19:00: Opsamling fra bordene
19:30: Tak for i aften

Hvem kan deltage?

Mødet er for alle nuværende og kommende ældre, der ønsker at blive boende i Langeland Kommune. Mødet bliver tilrettelagt, så det er muligt for alle at deltage – også mennesker i sårbare livssituationer, herunder mennesker med demens og deres pårørende.

Vel mødt – Langeland Kommune, Seniorrådet, Frivilligcenter Langeland og UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

Projektet bag borgermøderne

Projektet ”Medborgerskab og demens – inkluderende lokalsamfund til aktivt medborgerskab for mennesker med demens” er et samarbejde mellem Langeland Kommune, Frivilligcenter Langeland og UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

Langeland Kommune har en ambition om at være et godt sted at bo. En vigtig del af ambitionen handler dermed også om at undersøge, hvad nuværende og kommende ældre mener bidrager til et attraktivt og tilgængeligt lokalmiljø.

Tilmelding: først-til-mølle og senest den 11. april til Jonna Klok-Heineth (Langeland Seniorråd), mobil: 60 96 61 62 / mail: jonnaklok@gmail.com


Indlæser kort...

Dato/tidspunkt
17. april 2023
16:30 - 19:30

Sted
Banjen, Lohals Havn 5, 5953 Tranekær

Kategorier

Tilbage til forsiden