Ane fra biblioteket hænger udstilling op

H.C. Andersen illustreret

Fra mandag den 09. september kan man på biblioteket se en utrolig flot udstilling: 89 illustratorer fra Dansk Forfatterforening har illustreret hver sit kendte eller ukendte eventyr af H.C. Andersen.

Hvert billede ledsages af titlen og et citat fra det eventyr, der illustreres – men ellers er det i denne omgang billedet, der fortæller historien (og bliver man mere nysgerrig, må man låne historierne på biblioteket).

De mange forskellige illustratorer har hver sin udtryksform, og det giver en utrolig spændende og alsidig indgang til eventyrene. Nogle tegner med blyant og tusch, andre klipper og skærer i papir, nogle maler med akvarel og akryl og mange tegner og redigerer digitalt.

Udstillingen inviterer dig indenfor i H.C. Andersens eventyrverden. Men ikke som du plejer at møde hans eventyr i en bog, hvor du læser alle de bogstaver og ord, der engang flød fra hans pen. Den puster nyt liv i ukendte og velkendte eventyr ved at fokusere på den illustrerede fortælling.

Det er gratis at besøge udstillingen, og den kan ses i hele bibliotekets åbningstid.


Indlæser kort...

Dato/tidspunkt
12. september (torsdag) 2024 - 25. oktober (fredag) 2024
Hele dagen

Sted
Langeland Bibliotek, Østerport 5-7, 5900 Rudkøbing

Kategorier

Tilbage til forsiden