Langelandsfestivalen er tilbage, nu som endagsfestival på Siø!

Der har været vedholdende rygter om, at Langelandsfestivalen slet ikke finder sted i 2023. Men man skal aldrig sige aldrig. Trods sidste års underskud er der penge nok i kassen til, at det faktisk er muligt at afholde en festlig endagsfestival.

Langelandsfestivalen 2023 finder naturligvis sted på Siø. På den måde undgår udenbys gæster de vanlige kødannelser på Langelandsbroen. Billetter kan købes på selve dagen i en dertil indrettet salgsbod på Siødæmningen.

Musikken er som altid et herligt potpourri, der leveres af kendte og ukendte danske kunstnere. For det faste publikum har navnene mindre betydning og skal derfor ikke nævnes her.

Under hele festivalen bliver der traditionen tro serveret helstegt giraf. Der er stadig et par stykker tilbage fra 2022, og hvis de ikke bliver spist nu, vil de overskride sidste salgsdato. Eventuelle rester kan afhentes på Siø via en too-good-to-go-ordning om søndagen.

Vel mødt!


Indlæser kort...

Dato/tidspunkt
1. april 2023
10:00 - 23:59

Sted
-Intet bestemt sted-, Kan finde sted på flere adresser

Kategorier

Tilbage til forsiden