Rudkøbing Kirke

Allehelgenskoncert
med Vester Skerninge Sangkor:
Bruckners Requiem Koncert
Søndag d. 10. november kl. 15.00 i Rudkøbing Kirke
I anledning af 200-året for Anton Bruckners fødsel opfører Vester
Skerninge Sangkor komponistens første store orkesterværk fra 1849.
Anton Bruckner blev født i Østrig i fattige kår, og han var den ældste
i en søskendeflok på 12. Allerede som 11-årig komponerede han sit
første værk, og efter faderens død, da Bruckner var 13 år, blev han
i en lang årrække tilknyttet klosteret i Linz, hvor han først var kordreng
og siden organistelev og organist. På sine ældre dage underviste
han bl.a. på Musikkonservatoriet i Wien. Foruden sit Requiem
skrev Bruckner næsten ni symfonier og adskillige andre værker.
Vester Skerninge Sangkor dirigeres af Jakob Hedegaard Andersen
og ledsages ved koncerten af strygekvartet og tre basuner. Derudover
medvirker fire solister: sopran, alt, tenor og bas.
Der er fri entré ved koncerten, og alle er velkomne.


Indlæser kort...

Dato/tidspunkt
10. november (søndag) 2024
15:00 - 16:15

Sted
Rudkøbing Kirke, Kirkepladsen 1, 5900 Rudkøbing

Kategorier

Tilbage til forsiden