Med tanker på temaet TRO og FRED udstiller galleriegjersen/v Liselotte Gjersen et udvalg af sine Humør Ikoner på Langeland Bibliotek i perioden 1. juli til 31. august 2024.Udstillingen kan ses i bibliotekets åbningstider.
Et Humør Ikon er kanaliseret energi udtrykt i farver, streger, lys, mørke, englesymbolik og kristuslyset.
Udstillingen symboliserer at vælge troen og at turde bringe budskab om fred. Den indre fred i mennesket og ønske om fred i Verden.
Lidt om kunstneren:
Galleriegjersen/v Liselotte Gjersen.
Liselotte er lokal Humør Ikon maler og forfatter. Hun er født på Langeland og har boet her det meste af sit liv. Efter en årrække, dels i Farum og derefter i Svendborg, vendte hun tilbage til Langeland i efteråret 2022.
Liselotte startede så småt med at male i 1993. Interessen for at gribe penslen og farverne har fulgt hende lige siden.Gennem årene har hun anvendt olie, akryl og akvarel.
Inspirationen til at male Humør Ikonerne er hendes livsrejse. Det er sjælens lys hun maler, Sjælens Tavse Sprog, sådan som hun opfatter sjælen i lys, farver og glimt. Lytter indad og lader pensel og farver udtrykke billedet udad.
I 2013 begyndte Liselotte at nedskrive sine guddommelige samtaler og udgav i 2019 bogen :Sjælens Tavse Sprog. Teksterne til bogen er guidede samtaler og kanaliseringer, kombineret med kanaliserede Humør Ikoner. Hver tekst i bogen har sit Humør Ikon , eller hvert Humør Ikon sin tekst.
Humør Ikon malerierne og teksterne i bogen er Liselottes arbejde til udbredelse af sjælens tavse sprog.
Se mere:
www.galleriegjersen.dk
Instagram: galleriegjersen
FaceBook: Liselotte Gjersen
Dato/tidspunkt
1. juli (mandag) 2024 - 31. august (lørdag) 2024
Hele dagen
Sted
Langeland Bibliotek, Østerport 5-7, 5900 Rudkøbing
Kategorier