Referat af bestyrelsesmøde i Vi samler Enderne – Landsbyklyngen Langeland og Strynø holdt på Biblioteket den 20. august 2024 kl. 17.00

Til stede var Lisbet Nyeboe, Jytte Frederiksen, Gert Ludwig Rosing, Rasmus S Larsen og i starten af mødet Gunnar Blaschke som gæst.

Ad punkt 1. Valg af referent: Jytte Frederiksen

Ad punkt 2. Godkendelse af referat fra 18. juni 2024: Referatet godkendt

Ad punkt 3. Arbejdsgrupper, info efter sommerferien:

Kalendergruppen: Der har været møde i Kalendergruppen og Jens Ole er blevet gruppeformand. Rasmus og Leif har begge ønsket at stoppe i gruppen fra generalforsamlingen foråret 2025.

Rettelse: Rasmus og Leif har trukket sig fra kalendergruppen i juli 2024. Rasmus udfaser desuden sin aktivitet i landsbyklyngen i løbet af efteråret og ophører med at være aktiv den 31. december 2024.

Lys i Mørket (afholdes 1.-2. november 2024): Jytte Frederiksen og Susanne Jølck har skrevet et oplæg til udsendelse til de langelandske foreninger. Da der ikke var nogle kommentarer til oplægget, er det klart til udsendelse ultimo august.

Økonomi (hvordan får vi flere penge i kassen): Lars Johansen meldte afbud til mødet pga. arbejde, men kontakter Jytte vedrørende ansøgning til Langelands Elforsynings fond. Forslag til at vi søger penge til ny kalendersystem. Rasmus fik grønt lys til at foreningen betaler E-mail i 2024 ca. 140 kr.

Arbejdsgruppe vedrørende kursus i fonde.dk: Gert Ludvig Rosing oplyste, at han tager kontakt til Gitte i nærmeste fremtid og at de finder en dato i samarbejde med Jesper fra Fonde.dk.

Ad punkt 4. Årshjul: I referatet for april og maj blev det besluttet at alle skriver til Jytte, hvad de arbejder med i deres arbejdsgrupper i løbet af et år. Det er der ingen der har gjort endnu, så Lisbeth og Jytte laver et oplæg efter bedste evne til september mødet.

Ad punkt 5. Økonomi: Vi har 14.000 kr. til afholdelse af kurser for foreninger (rest fra fondsansøgning) Der er en del forskellige ønsker til kurser / Gå hjem møder i efteråret.

Kursus med Fonde.dk
Kursus i ”Få flere med ” i bestyrelsen
Kursus for kasserer i foreninger
Gå hjem møde i annoncering f.eks via Facebook, Øboens kalender osv. (med Gunnar)
Gå hjem møde vedr. GDPR + reglerne for billeder i annoncer/ foreningsnyt
Gå hjem møde med hjælp til bankernes indberetningssystem Unioo.

Se også kommentarer i pkt. 3 økonomi.

Ad punkt 6. Fondsansøgninger. Da Lars var forhindret i at deltage i dagens møde, bliver der orienteret til mødet i september.

Ad punkt 7. Nye kurser / Gå hjem møder. Se bemærkning under pkt 5, vedrørende kurser til efteråret

Ad punkt 8. Evt
Mødeoversigten blev udfyldt for efteråret 2024 (er medsendt referatet) Mødedatoen den 22/10 2024 er blevet ændret til torsdag den 24/10 2024 kl. 17.00. Det skyldes at det er den dato der er udlodning fra Elforsyningen. Hvis nu vi er heldige. Husk at ret i jeres kalender!!
Vi har fået invitation til fest fra Langeland Sammen Gert deltager fra os.

Gunnar B. orienterede os om hvordan de langelandske foreninger synliggøre deres tilbud bedst muligt. Han vil hjælpe os med at afholde et Gå hjem møde med fokus på at skrive presse-meddelser, at benytte billeder korrekt i facebookopslag (bl.a. navn på den der har taget billedet og indhente tilladelse til brug af billedet) Benytte alle de sider som læses på Langeland (Langeland Nyt, Udkantsgruppen mv)
De vigtige oplysninger som skal fremgå af et opslag.
Vigtigheden i at skrive en kort historie om aktiviteten.
Gunnar kan afholde et sådan møde mandag eller onsdag.