Referat af møde i Kalendergruppen søndag den 16. juni 2024

Deltagere: Rasmus, Jens Ole, Lisbet og Leif. Afbud fra Gitte.

1) Kontakter til arrangører – hvordan får vi fat i dem, der stadig mangler i kalenderen?

SeniorCentralen vil tilbyde tilmeldingsblanketter den 1. torsdag i hver måned kl. 13-15. Rasmus sender opdaterede blanketter rundt til medlemmer af kalendergruppen.

Jens Ole arbejder på at få kontakt til Steensgaard Gods, TICKON, Borgernes Hus i Tullebølle og Dageløkke Havn (Liv og Glade Dageløkke). Han vil også gerne kontakte Rudkøbing Handelsstandsforening, Langelands Jazzklub og Ø-festivalen.

Hines Venner har tilmeldt sig vores indtastningstilbud. Hesselbjerg Musikfestival er ikke interesseret.

Nowhuset henviser til VisitLangelands kunstnerkalender. Er den kun for medlemmer af kunstnerforeningen? Vi undersøger nærmere.

Lisbet og Leif kontakter Pensionistforeningen, Marineforeningen, Slotsmøllen og Langelands Fødevaremarked.

Lisbet skaffer profiler til SeniorCentralen og Frivilligcenterets Venner. De får egne mailadresser via fcll.dk

2) Kontakter til vores samarbejdspartnere / andre kalendere

Rasmus kontakter Gitte og hører, om vi kan mødes med lokale arrangører i Bagenkop (Havnefesten, Fantastiske Fællesskaber). Måske kan vi få tilsagn om, at vi må udgive events i Bagenkop, mod at vi lægger dem ud på bagenkop-info.dk?

Vi planlægger en tur til Strynø i juli. Her prøver vi at kontakte Strynø Litterære Festival, Øhavets Smakke- og Naturcenter og andre lokale. Medlemmer af bestyrelsen er også velkommen til at tage med.

Rasmus undersøger, om Sydfynskalenderen vil mødes med os.

Ingen af os har planer i midten af juli eller de fleste weekender i september. Dog er Lisbet og Leif optaget den 14.-15. september.

3) Forslag til flere indtastere?

Kommunikations- og Medlemsgruppen kommer med forslag efter dens møde 1. september.

4) Nyt fra alle, bl.a. om hjemmesiden

Der var en kort drøftelse om, hvordan hjemmesiden kan blive mere synlig. Vi bør få bestyrelsen til at overveje spørgsmålet om flere hjemmesider, men det vil kræve en længere proces og vedtægtsændringer.

5) Evt.

Gunnar Blaschke deltager først i landsbyklyngens bestyrelsesmøde den 20. august, ikke i juni.