Lohals Havn præsenterer offentlige foredrag i naturvidenskab via livestream direkte fra Aarhus.
Ordet ‘antistof’ fremkalder ofte vilde forestillinger om fx dommedagsvåben eller energikilder til rumskibe. Men hvad er de videnskabelige facts om antistof?
I de seneste år er fysikerne blevet i stand til at producere og studere antistof på måder som for få årtier siden blev betragtet som ren science fiction.
I foredraget vil du få en introduktion til fysikernes teori bag antistof og dernæst en dybere gennemgang af det eneste antistofatom som det er lykkedes forskerne at fremstille: antihydrogen. Antihydrogen, som også kaldes antibrint, er antistof-modstykket til det mindste atom i vores almindelige stofverden, hydrogen – hvis struktur Niels Bohr optrevlede for mere end 100 år siden.
Hvordan er antiverdenen? Har antihydrogen den samme struktur som hydrogen? Falder den opad eller nedad? Få svaret på disse spørgsmål i forelæsningen.
Entreen er gratis. Der kan købes kaffe, vin, øl og vand til enhedspris kr.: 10,00.
Dato/tidspunkt
7. november (tirsdag) 2023
19:00 - 21:00
Sted
Banjen, Lohals Havn 5, 5953 Tranekær
Kategorier