Besøg af forfatter Iben Mondrup

Fredag den 27. oktober kl.19.30 har du mulighed for at møde forfatter Iben Mondrup på nært hold ved Strynø Litterære Forenings arrangement på Strynø Gl. Mejeri.

Iben Mondrup (f.1969 ) har siden sit gennembrud med “Godhavn” i 2014 især gjort sig bemærket ved sine romaner fra og om det postkoloniale Grønland, senest den grumme “Tabita-trilogien”, hvis tredje og sidste del “Bjørn” netop er udkommet. På Strynø vil forfatteren fortælle om forfatterskabet, læse op og indgå i dialog med publikum, der ved reservation på 30959277 har mulighed for at spise i selskab med forfatter & andet godtfolk før arrangementet (kl. 18.30). Alle er hjerteligt velkomne <3

Arrangementet er lagt, så færgen fra Rudkøbing 17.25 og tilbage 21.55 passer fint med (og langelændere sejler til halv pris) – Men Strynø er jo i den grad altid et længere besøg værd!


Indlæser kort...

Dato/tidspunkt
27. oktober 2023
19:30 - 21:30

Sted
Strynø gl. Mejeri og Mikrobryghus, Nørrevej 6, 5943 Strynø

Kategorier

Tilbage til forsiden