Danmark Spiser Sammen

Der inviteres til Spis-Sammen-Arrangement på Broløkke Herregård. Alle enlige med ondt i økonomien er velkommen til en aften med et godt måltid mad, hyggeligt selskab, musik, sang, fortælling og sjove konkurrencer. Broløkke/v. Dennis Dahl åbner gavmildt dørene for 50 kr., der inkluderer et måltid, et glas vin/en øl eller vand + en kop kaffe og et stykke kage. Ønsker man mere at drikke betaler man selv.

De 50 kr. betales kontant eller på MobilePay ved indgangen. For at alle kan komme frem og hjem igen indsættes der busser fra Nord-, -Midt og Sydlangeland. Man kan selvfølgelig også køre selv. Arrangementet er åbent for 150 personer efter først til mølle-princippet.

Der kræves tilmelding at deltage. Man tilmelder sig hos Hanne Davidsen, formand for Menighedsplejen Langeland, på mail: Hanne.pen20@outlook.dk, eller på telefon 29366579 SENEST 24. marts. Ved tilmelding fortæller man, om man vil benytte sig af den fælles transport.

• Bus afgår fra Lohals havn kl. 17.00
• Bus afgår fra Rudkøbing busterminal/Ringgaden kl. 17.45
• Bus afgår fra Bagenkop Brugs kl. 18.15

Ideen til dette arrangement er udtænkt af Folkebevægelsen mod Ensomhed. Derfor lægger vi også med dette arrangement vægt på et positivt og inkluderende fællesskab.
Det hele foregår på Broløkke Herregård, i den flot renoverede Kostalden/Bistro.
Vi glæder os til en dejlig aften i disse smukke omgivelser.

Arrangører:
• Broløkke Herregård (Dennis Dahl)
• Menighedsplejen Langeland (Hanne Davidsen)
• Diakoniudvalget for Fyens Stift (Annette Jørgensen)


Indlæser kort...

Dato/tidspunkt
24. april 2024
18:30 - 21:00

Sted
Broløkke Herregård, Hedevejen 33, 5932 Humble

Kategorier

Tilbage til forsiden