Fortælleraften med spøgelseshistorier på Strynø

FREDAG DEN 10. NOVEMBER KL: 19.30 får Strynø besøg af hele 3 dygtige historiefortællere, der vil benytte anledningen med de mørke aftner for at samle os på hyggelig vis omkring kunsten at fortælle gode historier – I årstids-anledningen behørigt uhyggelige af slagsen. Aske Ebbesen og Ellen Mortensen, der er erfarne og professionelle ud i historiefortællingens kunst, har før gæstet Strynø med stor succes, og i aften får de selskab af ligeså dygtige Pernille Stockfleth.

Ved reservation på 30959277 kan der spises med på Strynø Gl. Mejeri før arrangementet løber af stablen (18.30), og det er lagt, så færgen til/fra Rudkøbing fint kan nåes – fx. 17.25 ud, og 21.55 tilbage. (Men Strynø er jo ellers altid også et længere besøg værd 😉 ) Langelændere sejler som bekendt til halv pris.

Alle er hjerteligt velkomne!


Indlæser kort...

Dato/tidspunkt
10. november (fredag) 2023
19:30 - 21:30

Sted
Strynø gl. Mejeri og Mikrobryghus, Nørrevej 6, 5943 Strynø

Kategorier

Tilbage til forsiden