H.C. Andersens eventyr – Forelskelse og forandring

Der er forårsfornemmelser i luften, og med foråret kommer forelskelsen og forandringen – to centrale temaer i H.C. Andersens forfatterskab.

Du kan forvente en både rørende og humoristisk cocktail, når den professionelle storyteller, Kari Brinch, med stor indlevelse fortæller tre af Andersens kendte eventyr: Kærestefolkene, Den grimme ælling og Den lille havfrue.

Undervejs krydrer hun fortællingerne med små anekdoter fra sit eget og fra H.C. Andersens liv, og hendes ord skaber billeder, som du sent glemmer.

Kari er en garvet H.C. Andersen eventyrfortæller men har også personlige fortællinger, kærlighedshistorier og løgnehistorier på repertoiret. Nærvær, personlighed og humor er nøgleord, når hun fortæller. Kari har fortalt historier for tusindvis af børn og voksne og har mange års erfaring inden for storytelling, formidling og performance.

Kari er indehaver af firmaet Storytale.


Indlæser kort...

Dato/tidspunkt
17. april 2024
14:30 - 16:00

Sted
Rudkøbing Sognehus, Torvet 1 A

Kategorier

Tilbage til forsiden