Kaffe på Kanden: Halfdan Rasmussen

I foråret tog vi fat på en foredragsrække omkring tre af vores store digtere, der hver på deres måde har været præget af kulturradikalismen.

Vi lagde ud med Poul Henningsen. Nu følger en eftermiddag i selskab med Halfdan Rasmussen, som jo nok umiddelbart er mest kendt for sine finurlige, humoristiske, hjertevarme børnesange, børnerim og remser.

Halfdan Rasmussen er langt mere end det. Han har også skrevet digte
for voksne. En del af dem er der sat musik til. Vi skal høre digte og synge sange af Halfdan Rasmussen, og han vil undervejs blive placeret ind i en overordnet kulturhistorisk ramme – hvor kulturradikalismen er ledetråden.

I foråret 2024 følger så det sidste foredrag i rækken med Benny Andersen.

Det er sognepræst Dorthe Stæhr Nielsen og musiker Preben Duedal Rasmussen, der gennem ord og musik guider os igennem denne eftermiddag, som er en vekselvirkning mellem foredrag og fællessang.

Vi serverer kaffe og kage.

Der kan bestilles kirkebil for sognebørn i Rudkøbing-Simmerbølle pastorat hos Byens Taxi på mobil: 62511080. Alle er hjertelig velkommen, og det er gratis.


Indlæser kort...

Dato/tidspunkt
4. oktober (onsdag) 2023
14:30 - 16:00

Sted
Rudkøbing Sognehus, Torvet 1 A

Kategorier

Tilbage til forsiden