Kreativitet til os alle ~ sammen

Forestil dig en Barbie med behårede ben, en bamse med hundehoved og kaninører eller en Actionman med blød buttet mave og en lang pjusket hale – det er Build-a-Bear hvor kun fantasien sætter grænser!

Kom og lav gamle og kedelige tøjdyr om til sjove og sære væsener. Du får lov til at klippe arme og ben af, og sætte nye på fra et andet dyr og måske endda sætte det sammen med andre ting – ligemeget hvad du finder på, så ender du med et nyt og spændende tøjdyr du kan tage med hjem. Medbring gerne dit gamle tøjdyr og lav det om til et helt særligt væsen.

Der kræves ingen tilmelding, og der vil være materialer og værktøj til fri afbenyttelse, så I møder bare op.

Workshoppen arrangeres af foreningen Langeland Sammen, afholdes af billedkunstner Charlotte Bergmann Johansen, og henvender sig primært til børn fra 6 år og deres voksne, men er selvfølgelig åben for alle der har lyst til at arbejde med kreativitet. Materialerne er fra lokale genbrugsbutikker eller noget I selv tager med.

Workshoppen er en del af Åben Langeland, og støttet af Langeland Kommune.

Charlotte Bergmann Johansen er en internationalt anerkendt kunstner, som du kan læse mere om her: https://charlottebergmannjohansen.dk/About


Indlæser kort...

Dato/tidspunkt
7. april 2023
10:00 - 13:00

Sted
Langeland Bibliotek, Østerport 5-7, 5900 Rudkøbing

Kategorier

Tilbage til forsiden