March mod Ensomhed ’23

Vidste du, at flere end 600.000 mennesker i Danmark hvert år føler sig svært ensomme? Gå med på dette års March mod Ensomhed og vær med til at sætte fokus på problemet.

Hvert år fra uge 32 til og med uge 41 udfører Patrick Cakirli en March mod Ensomhed for at sætte fokus på ensomhed som sundheds- og samfundsudfordring, såvel som for at samle ind til Ensomhed Danmarks Landsindsamling, som i år støtter Livslinien – en civilsamfundsorganisation, som forebygger selvmord og selvmordsforsøg gennem telefon-, chat- og mailrådgivning.

Den 26. august vil Patrick vandre 18,8 km fra det gamle rådhus i Rudkøbing til Svendborg Rådhus, men han har brug for hjælp, for konceptet for March mod Ensomhed er som følger: Patrick må ikke gå, medmindre han har følgeskab – ellers skal han stå stille. På den måde bliver hans vandring symbol på vigtigheden af fællesskab og social ansvarlighed i kampen mod ensomhed.

Rute: goo.gl/maps/xNeyyzdw2JFfrmEM6

Det er gratis at deltage, og du bestemmer selv hvor og hvor langt du vil gå med. Så snør vandrestøvlerne, del det gode initiativ og lad os sammen gøre en forskel!

March mod Ensomhed ’23 – Rudkøbing udføres i samarbejde med Langeland Kommune, Frivilligcenter Langeland, Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark, Tæl Skridt, Livslinien og Middelfart Sparekasse.⠀

March mod Ensomhed er en del af Ensomhed Danmark.


Indlæser kort...

Dato/tidspunkt
26. august (lørdag) 2023
8:00 - 13:00

Sted
Rådhuset, Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing

Kategorier

Tilbage til forsiden