Musikefterskolen i Humble er stolte af at præsentere den tyske pioner indenfor elektronisk musik, Oval, også kendt som Markus Popp, onsdag d. 18. maj 2022 kl. 20:00.
Oval har været innoverende og genredefinerende indenfor den elektroniske musik siden 90’erne. Han er i en meget lille topliga af elektroniske talenter, hvor kun navne som Autechre eller Aphex Twin kan ses som sande ligemænd. Oval er kendetegnet ved at skubbe grænserne for, hvordan man kan bruge den nyeste teknologi til at skabe lyd og musik på helt nye måder. Popp har en usædvanlig opmærksomhed på detaljen og en nysgerrighed, der gør, at enhver ny udgivelse fra hans hånd kan ses som et kvantespring i udvikling fra den sidste. Selvom Oval har skabt musik helt siden 90’erne er han stadig mindst lige så innovativ og interessant her i 2022, hvor han netop har udgivet albummet Ovidono, som er mindst lige så legesygt eksperimenterende som resten af hans bagkatalog.
Koncerten er åben for udefrakommende gæster. Billetter skal købes på forhånd, og der skal fremvises gyldigt coronapas for alle koncertgæster ved ankomst.
Billetpris: 75 kr. (gratis med årskort) – https://musikefterskolen.dk/events/
Dato/tidspunkt
18. maj (onsdag) 2022
20:00 - 22:00
Sted
Musikefterskolen i Humble, Hovedgaden 21, 5932 Humble
Kategorier