PÅSKECAMP 2022

Gratis efterskolecamp med masser af sang og musik!

Overvejer du at gå på efterskole? Er du vild med musik? Så kom med på Musikefterskolen i Humbles gratis PåskeCamp d. 10. – 11. april 2022!

På Musikefterskolens PåskeCamp kan du nemlig helt gratis komme og afprøve efterskolelivet på egen krop. Vi sammensætter et intenst døgn fyldt med sang, musik og masser af hygge og efterskolestemning. Kom selv eller tag en ven med under armen – så sørger vi for resten!

Du vælger selv, hvilket linjehold, du vil følge; Rytmisk, Jazz, eller Elektronisk. Alle skolens linjefagslærere er med, så du får en god fornemmelse af, hvordan det er at gå på Musikefterskolen i Humble. Vi har sammenspil, synger kor, har SSB (Sang, Spil og Bevægelse), spiser lækker mad fra vores økologiske køkken og har masser af efterskolestemning og hygge hele weekenden. Campen rundes af med en stor afslutningskoncert, hvor forældre og familie også er inviterede. Herefter byder vi på kaffe og kage, og der er mulighed for samtaler med forstander og lærere, inden vi siger farvel – og måske endda på gensyn!

Du får:

Et godt indblik i, hvad det vil sige at gå på efterskole
Masser af musikundervisning, musikglæde og hyggelige efterskolestemning
Fuld forplejning fra vores økologiske køkken (med mulighed for vegetariske og veganske retter)
Overnatning på elevværelser sammen med en anden camp-deltager
Mulighed for gratis transport fra Odense, Svendborg eller Spodsbjerg
En gratis Musikefterskolen i Humble t-shirt

Bemærk: Campen er gratis, men kræver forhåndstilmelding. For at deltage på campen skal du gå i 7. til 9. klasse. Alle deltagere skal kunne fremvise gyldigt coronapas ved ankomst.

https://musikefterskolen.dk/events/


Indlæser kort...

Dato/tidspunkt
10. april 2022 - 11. april 2022
11:00 - 16:00

Sted
Musikefterskolen i Humble, Hovedgaden 21, 5932 Humble

Kategorier

Tilbage til forsiden