Rundt om Langeland Kajak/SUP

I et samarbejde mellem Nordea-Fonden, SHORES-Langeland, SUP-Langeland, Kajak Langeland, Kajakbiksen, LifePlan Kajak & Friluftsliv og Langeland Efterskole vil vi gerne inviterer dig til ”Rundt om Langeland Kajak/SUP 2023”

Eventet er en mini-tour til et større event, som skal finde sted i 2024 og i år skal du derfor ”kun” Langs Langeland; touren går fra Dageløkke Havn til Spodsbjerg (med overnatning på Strynø).

Lørdag d. 9. september kl. 9:00 (1. Etape) Dageløkke Havn

Skippermøde – Etapestart
· 1. stop (10 km): Klavsebølle*) – Frokost
· 2. stop (7 km): Rudkøbing*) – Forfriskning
· 3. stop (8 km) (slut): Strynø. – Aftensmad

Søndag d. 10. september kl. 8:00 (2. Etape) Strynø

Nedpakning – Morgenmad – Skippermøde – Etapestart
· 1. stop (7 km): Ristinge*)
· 2. stop (10 km): Bagenkop*) – Frokost
· 3. stop (13 km): Bukkemose*) – Forfriskning
· 4. stop (15 km) (slut): Spodsbjerg – Aftensmad

*) Mulighed for opsamling af bil med kajak/SUP-trailer

Du skal selv sørge for kajak eller SUP-board, samt telt, liggeunderlag og sovepose. Alle dine ting vil blive transporteret rundt på ruten for dig i bil. Der vil være mulighed for at du og din kajak/SUP kan blive samlet op og transporteret.

Under hele touren vil der være lækker forplejning og så er der selvfølgelig præmie til dagens første kajakroer og første SUP-roer over mållinjen (for SUP er mållinjen ved 2. stop).

Da der som sagt er tale om et pilotprojekt, er det i år gratis at deltage i ”Rundt om Langeland Kajak/SUP”.

Tilmelding via eventbillet: HER. Det er vigtigt, at hver klub stiller med mindst én instruktør, som kan stå inde for deltagernes niveau og evt. kan samle op.

Vi glæder og til at se dig til et par smukke dage langs Langelands kyst.


Indlæser kort...

Dato/tidspunkt
9. september (lørdag) 2023 - 10. september (søndag) 2023
9:00 - 17:00

Sted
Dageløkke Strand, Dageløkkevej 48, 5953 Tranekær

Kategorier

Tilbage til forsiden