præsenterer sig selv
[Indsæt billede: Barholt]
Så går min drøm endelig i opfyldelse om at blive præst, og det bliver på det smukke Nordlangeland, hvor jeg glæder mig rigtig meget til at være jeres præst, til at lære jer alle at kende.
Mine interesser ligger indenfor diakonien, den gode samtale, sjælesorg og sorgarbejdet, og jeg glæder mig også til lave nogle gode og spændende gudstjenester også på hverdage.
I 2013 blev jeg kandidat efter mange års studier med fuldtidsarbejde ved siden af, og i 2015 var jeg på Pastoralseminariet. Min daværende mand ville ikke bo i en præstegård, så efter et stykke tid gav jeg op at søge embede.
De sidste 3 år efter min skilsmisse har jeg boet i Nyborg og pendlet til mit job i DSB i København, hvor jeg har arbejdet i næsten 19 år. Da jeg var kommet videre, besluttede jeg at søge om en præstepraktik for at forbedre mine chancer for at få embede, den fik jeg i Kerteminde i november sidste år.
Det blev så springbrættet til at søge embede, og nu har I kaldet mig til mit drømmeembede, som jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang med.
Det havde dog aldrig lykkedes uden min svenske kæreste Lars, som har været en fantastisk støtte. Han har tidligere arbejdet som både bedemand og kirketjener, så han ved hvad det handler om. Han flytter ikke med lige nu, da han lige skal finde sig et job og afvikle det, han har i Malmø. Så i første omgang bliver det kun mig og min norske skovkat Thyson på 10 år, så følger Lars efter, men han vil helt sikkert være på Langeland, så meget som muligt, indtil han kan flytte.
Min fritid går med at høre musik, læse, strikke og træne i fitnesscenter, så man kan helt sikkert møde mig i Snøde. Tillige elsker jeg at gå lange ture i naturen, så jeg havner det helt rigtige sted, for der er så meget smuk natur på Langeland. Elsker vandet og at se på skibe, så jeg ønsker mig en kikkert til min stue i præstegården, så jeg kan se, hvad der sejler forbi ude på vandet.
Glæder mig meget til at lære jer alle at kende. Vi ses.
Dato/tidspunkt
1. juli (lørdag) 2023
Hele dagen
Sted
Hou Kirke, Houvej 30 A, 5953 Tranekær
Kategorier