Udflugt fra Strynø til Sanderum Kirke

Har du lyst til at høre Lise Thillemann Sørensen fortælle om kalkmalerierne i Sanderum Kirke og hendes arbejde med blotlægning og restaurering af malerierne, så starter turen til Sanderum kirke med færgen kl. 11.45. Her kan man indtage sin medbragte madpakke og drikkevarer. Der køres i private biler og det er derfor nødvendigt med tilmelding, så vi kan se, hvem der vil køre og fylde bilerne op. Forventer hjemkomst med færgen kl. 16.00. Har nogen ydermere lyst til at se de blåkalkede vægge i Øster Skerninge Kirke på hjemvejen er det med 17.25 færgen.

Tilmelding senest den 27. august enten på seddel hos købmanden eller til Elisabeth 31 95 58 60.

Da Fanden slap løs i Sanderum Kalkmalerierne i Sanderum Kirke er saftige, og da de først blev fundet i 1882, var motiverne alt for frække til at kunne vises. Men for 13 år siden blev de frilagt af Nationalmuseet, og de meget velbevarede malerier står nu frit fremme.

I Sanderum kirke søndag den 3. september fortæller Lise Thillemann Sørensen, der frilagde malerierne i 2010, om arbejdet og motiverne – og om at male fanden på væggen i middelalderen.

Lise fortæller også lidt om middelalderens maleteknik og om holdningen til restaurering af malerierne gennem tiden. Se en video fra frilægningen her: https://youtu.be/zgmJOkpFhKs


Indlæser kort...

Dato/tidspunkt
3. september (søndag) 2023
11:45 - 18:00

Sted
Strynø Havn, Strynø Brovej 12, 5900 Rudkøbing

Kategorier

Tilbage til forsiden