Visens Skibs sidste sommertogt: Rudkøbing

I 2000 stak vi for første gang til søs, og i år vil fribytterne på Visens Skibs sommertogt 2022 for sidste gang give gratis koncert på havnen i den blå time – som altid i humoristisk sam- og modspil med hinanden og ikke mindst med tilhørerne.

Visens Skibs traditionsrige sommertogt besøger hver dag en ny havn for at underholde gratis med danske sange og viser, medmindre vejret eller andre forhold forhindrer, at vi overhovedet kan nå frem til næste havn eller medfører, at vi ikke underholde udendørs med et ubeskyttet PA-anlæg.

I år kan heller ikke nye mutationer af corona og krigsgale despoter lades helt ude af betragtning som en mulig hindring for at vi kan gennemføre Visens Skibs sidste sommertogt som planlagt.

Med dette forbehold ser vi dog håbefuldt frem til en forhåbentlig usædvanlig fredelig og solbeskinnet dansk sommer med meget sang og musik på havnekajerne. Medbring godt humør, sangglæde og stole samt tæpper og paraplyer, hvis kulde eller regn truer.

Visens Skib er både en forening og det patenterede varemærke for et underholdende kulturpolitisk fremstød i form af en turné med gratis koncerter af høj kvalitet, som foregår på forskellige havne i de indre danske farvande. Visens Skibs koncerter har til formål at fremme kærligheden til og brugen af vores fælles danske og folkelige vise- og sangskat.

Flere søforklaringer og ramsalte skrøner om Visens Skib kan findes på hjemmesiden www.visensskib.dk.

Fri entré


Indlæser kort...

Dato/tidspunkt
19. juli 2022
20:00 - 22:00

Sted
Havnepladsen 5, Havnepladsen 5, 5900 Rudkøbing

Kategorier

Tilbage til forsiden