Musikefterskolen i Humble er stolte af at præsentere en koncert den japanske singer-songwriter Ichiko Aoba d. 25. august 2022 kl. 20:00. Koncerten er en del af hendes Europaturné, hvor hun ellers spiller i Wales, Glasgow, Manchester og på Vega i København. På Musikefterskolen i Humble er vi så heldige at opleve Ichiko Iboa i et helt anderledes intimt koncertformat, som ikke kan opleves andre steder.
Ichiko Aoba er en japansk singer-songwriter med en særpræget og umiskendelig lyd. Hun har 6 studie-album i bagkataloget, og turnerer nu med det syvende, med titlen “Windswept Adan”. Hendes seneste album er et konceptalbum med inspiration fra den klassiske tradtion og kammermusik, men også med indflydelse fra jazz og folk. Lyden er filmisk og dragende – et album, der fortæller en historie, uanset om man forstår lyrikken eller ej.
Koncerten er åben for alle interesserede. Billet kan købes i døren eller via Billetto. Billetpris: 75 kr. (gratis med årskort)
Vi glæder os!
Dato/tidspunkt
25. august (torsdag) 2022
20:00 - 21:30
Sted
Musikefterskolen i Humble, Hovedgaden 21, 5932 Humble
Kategorier